Sorteringsformidling og undervisningsmaterialer til børn i 0.-5. klasse
Danmarks største affaldsselskab, Vestforbrænding, ønskede et nyt undervisningskoncept, som de kunne tilbyde folkeskolernes yngste og mellemste klassetrin.
I samarbejde udviklede vi “Skraldeakademiet”. Et kreativt og inspirerende sorteringsunivers, der – i øjenhøjde med børnene – lærer dem om affaldssortering.
Styr på skraldet med Vera og Villum
De yngste elever bliver gennem kreative opgaver og leg en del af Vera og Villums verden. Vera og Villum er to helt almindelige børn med forældre, der ikke altid er lige gode til at sortere deres affald.
Formålet er at skabe identifikation og genkendelighed. “Hvis Vera og Villum kan lære dem selv og deres forældre at sortere, så kan jeg også!”.

Lærerige og sjove artikler i Skraldeavisen
Skraldeavisen er materialet til børnene i 2.-5. klasse.
Her er der skruet en anelse op for fagligheden, og udover opgaver består af avisen blandt andet af baggrundsartikler, interviews og fun facts – fx om nedbrydningstiden for en coladåse og en hundelort.

Digitalt og fysisk
Universet lever både digitalt og fysisk. På Vestforbrændingens hjemmeside kan lærerne rundt omkring på landets skoler frit hente materialer og bestille tid til at komme på besøg på Vestforbrænding. Derudover er alle materialer trykt. Naturligvis på 100 % bionedbrydeligt papir.

Lad os tage en snak
Lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.
Send os en mail …
"*" indicates required fields
